Boganbefalinger børn/unge

Dans for livet af Thorvald Sund

orlag: Forum

Oversætter: Nanna Gydenkærne

Julie og Runar er kærester. Julie vil danse og Runar vil fiske, og på den måde er der faktisk lagt op til en spændende ungdomsroman om den svære kærlighed og om valg i livet.

Dagen inden Julie skal til optagelsesprøve på balletskolen i London, er hun på havet med Runar, og tankerne om hvorvidt de kan få deres forhold til at fungere tumler i begge de unge menneskers hoveder.

Da de gør holdt ved en afsides liggende ø, tager dagen en drastisk ændring. Runar bliver fastklemt under et klippestykke, og det er op til Julie at redde ham. Alt går galt, mens Julie kæmper om kap med tidevandet for at få sin elskede fri.

På en måde ødelægger den dramatiske drejning i historien hele oplægget. Fortvivlelsen over at skulle vælge mellem sine ønsker i livet og sin store kærlighed bliver overdøvet af, at Runar er ved at dø, hvilket trækker fokus væk fra det plot, som i første omgang var super spændende. Bogen begynder at gå i ring omkring et drama, der virker som om det er der, bot for at få drama og aktion ind i historien, hvilket er ærgerligt.

Det er ikke lige til at se, hvem bogen skal anbefales til, da jeg synes den rammer et godt stykke forbi målet. Jeg var i hvert fald ikke imponeret, men måske alligevel piger med hang til en looove story og overfladisk drama skulle give den et forsøg.

Smag er som bekendt forskellig.

Denne anmeldelse er skrevet til Boggnasker.dk