Boganbefalinger børn/unge

Den forsvundne by af Jon Salmson

Forlag: Carlsen

Oversætter: Kamilla Jørgensen

Rian bor alene med sin farfar i en lille hytte ude i skråbjergene. En vinterdag, da han er alene hjemme, fordi hans farfar er taget til markedet for at skaffe mad, banker det pludselig på døren.

Rian åbner og opdager for sent at det er en almander, han har lukket ind. Almanderne er et gammelt for længst forsvundet magisk folk, der beboede Skråbjergene i en svunden tid.

Almanderen hedder Elien og han fortæller Rian, at han er kommet tilbage til Skråbjergede for at finde Almandernes By, fordi han skal bruge en trolddomsbog, der kan hjælpe hans folk ud fra Skyggeverdenen, hvor der har været fanget siden de bekæmpede alskens onde væsener.

Rian beslutter sig for at hjælpe Elien, hvilket fører ham ud i et faretruende og spændende eventyr.

Den forsvundne by er en letlæst bog for de mindre børn, og den er aller mest anbefalelsesværdig som højtlæsningsbog for de der er så unge, at de ikke selv kan læse den høje lix.

Handlingen glider roligt fremad, og historien er nem at følge med i. Bogen er spændende på en afdæmpet måde, man bliver aldrig rigtig i tvivl om, hvorvidt Rian skal klare sig, men min søn, som jeg læste den højt for, synes super godt om den.