Boganbefalinger børn/unge

Oprør af Suzanne Collins

Forlag: Gyldendal

Oversætter: Camilla Schierbeck

Revolutionen er i fuld gang i Panem. Kattua Everdeen er blevet befriet fra Dødsspillet af oprørene og overført til distrikt 13, hvor også hendes mor og lillesøster Prim befinder sig.

Oprørerne vil have at Kattua skal være deres sladredrossel. Revolutionens kransekagefigur. I begyndelsen ved hun ikke om hun vil påtage sig opgaven, men efter lidt betænkningstid, hvor hun blandt andet får lov at besøge sit barndomshjem i distrikt 12, som er fuldstændig jævnet med jorden af Capitol, beslutter hun sig for at påtage sig opgaven.

Som udgangspunkt skal Kattua “blot” medvirke i propagandaspots på oprørernes tv-kanal, men helt i Kattuas ånd, kan hun ikke lade være med at deltage i kampene. Hun har et hold bag sig af gamle kendinge fra Dødsspillet og hendes barndomsven er også ved hendes side. Men tingene et ikke lette i den ødelagte verden. Kattua og Gale bliver uvenner og på det nationale fjernsyn fra Capitol kan hun følge, hvordan Peeta bliver tortureret til at sige dårlige ting om oprøret.

Oprør er den sidste bog i triologien om fremtidsverdenen Panem, og den er utrolig troværdigt fortalt. Det er ikke en lyserød fortælling om et oprør mod en brutal overmagt, men en, inden for rammerne, realistisk beretning om ødelæggelserne og brutaliteten i et samfund som er i oprør.

Suzanne Collins lægger ikke fingrene imellem, når hun beskriver den tragiske tilstand beborene befinder sig i, og det gør bogen meget stærk og fængslende.

Jeg synes ikke 3’eren af Hunger Games var lige så fængslende som etteren. Det virker som om der bliver tærsket en smule langhalm, men det er bestemt en anbefalelsesværdig bog alligevel, og en fin slutning til den store triologi. Det er jo bestemt et must for alle der har læst de to første i serien.

Og hvis du ikke er kommet i gang endnu, så er det bare at begynde!!!

Denne anmeldelse er skrevet til Boggnasker.dk