Boganbefalinger børn/unge

Sølvamuletten af Jon Salmson

Forlag: Carlsen

Oversætter: Kamilla Jørgensen

Rians nye almander-ven Elien er taget af sted, og vinteren fortsætter sin hårde og umenneskelige kurs i Skråbjergene. Rian og hans farfar har intet mad, og derfor beslutter Rian at kravle ned i Almandernes enorme kældersal for at stjæle en af sølvamuletterne, så farfar kan sælge den på markedet, og de kan få noget at spise.

I kældersalen begynder er uhyggelig stemme at tale til Rian, og da han senere lægger sig til at sove kalder en anden mystisk stemme på ham. Inden Rian ved af det befinder han sig i Skyggeverdenen sammen med Elien og hans søster Ereanna, hvor han skal hjælpe dem og alle de andre Almandere med at flygte.

Spændingen tager til i fortsættelsen af Folket i Skråbjergene, og hvis man ser bort fra de første par kapitler, der er et resume af, hvad der skete i bog 1, så er denne bog mere spændende end den første.

Rian møder de uhyggelige “vandrere” og han er lige ved at gå til grunde i Skyggeverdenen, hvor man mister al mod og håb.

En lovende fortsættelse på serien.