Boganbefalinger børn/unge

Sort Ild af Alyson Noël

Forlag: Alvilda

Oversættelse: John Lysmand

Nogle serier er nemme at “dumpe ind i”, og skrevet på en måde så læseren let kan finde rundt i universet, på trods af at man mangler noget af forhistorien. Sådan er fjerde bind i serien om De Udødelige, Sort Ild, desværre ikke, og det har været den største udfordring for mig som anmelder.

Ever er blevet skænket evigt liv, og alt burde være fryd og gammen for teenageren, der sammen med udødelighed også har fået et pletfrit (og bumsefrit) ydre. Men tingene er ikke så rosenrøde, som de burde. Ever har givet sin bedste veninde Haven evigt liv, og det resulterer i at Haven trækker sig længere og længere væk fra Ever. Haven ændrer fuldstændig karakter, og hun nægter at indse, at Roman, som er arvefjenden, er ond. Derfor rives de to pigers venskab i stykker med hastig fart.

Samtidig forsøger Ever at frigøre sig fra en forbandelse, der knytter hende til Roman, men i stedet kommer hun til at forstærke den, så hun næsten ikke kan styre sig selv og sin egen krop mere. Hun længes efter Roman mod sin vilje, og forbandelsen gør, at hun ikke kan snakke med sin kæreste gennem flere hundrede år, Damen, om det.

Ever forsøger på mange måder at blive fri for Roman, og da det ser ud til at lykkedes, er det blot forbandelsen, der har snydt hende. Samtidig bliver hun endnu mere uvenner med Haven, der er kæreste med Roman, og som følgeligt tror, at Ever vil stjæle ham fra hende, på trods af at det Ever i virkeligheden vil, er at få fat i modgiften.

Ud over alt dette opdager Ever at historien om tvillingerne, som bor sammen med Damen hænger komplet anderledes sammen, end hun hidtil troede, hvilket også får tingene til at gå i endnu mere hårdknude.

Når man ikke har læst de første tre bind i serien, er Sort Ild svær og til tider umulig at forstå, fordi der er så mange referencer til de første bøger. Derfor er det et lidt dårligt anmelderpræmis, at jeg ikke har læst de foregående, men jeg tvivler nu på, at mit syn på bogen ville ændre sig synderligt, hvis jeg tyggede mig igennem dem.

Jeg synes, det er tydeligt, at bogen forsøger at køre med på en slags “Twilight-bølge” hvor hovedpersonerne er evigt smukke og unge, og hvor den sexuelle undertone er blevet til en overtone, der spille så meget på, at jeg som læser bliver helt udmattet af at læse alle de klicheer og sødsuppe-vendinger, der bliver brugt. Der bliver virkelig spillet hårdt på alt det, som teenagere ønsker sig af overfladiske ting: Rigdom, et smukt pletfrit ydre og INGEN BUMSER. Det med bumserne bliver gentaget så mange gange, at man bliver virkelig træt af at høre det.

Men…Jeg kan samtidig godt se, at en masse i denne roman appelerer til den læsergruppe, som Alyson Noël skriver til. Det ER vel de ting, som teenagepiger drømmer om. Jeg er bare træt af, at bogen hele tiden lægger vægt på, at det også SKAL være det, de drømmer om. 

Man kan ikke komme uden om, at der er masser af handling og action i historien, og ideen med udødelige, der kan tage til en fiktiv verden “Sommerland” hvor alt (måske) er skønt og smukt, er sådan set også god og interessant nok.

Jeg kan forestille mig at læsere, der har fulgt Ever siden bind et, også vil sætte pris på bind fire, men det er bare et gæt fra min side.

Denne anmeldelse er skrevet til Boggnasker.dk