Boganbefalinger børn/unge

The prince of mist af Carlos Ruiz Zafon

Forlag: Weidenfeld & Nicolson

Oversætter: (fra spansk til engelsk) Lucia Graves

Året er 1943 og urmageren mr. Carver beslutter sig for at komme på afstand af 2. verdenskrig og flytte sin familie fra byen og ud til et hus ved kysten. Sønnen Max er ikke super tilfreds med flytningen, og hans storesøster Alicia er direkte vred over det.

Da familien kommer til deres nye hus ligger det afsides, og som noget af det første finder Max et indelukke et stykke bag huset, hvor der står besynderlige statuer. Statuer som gør ham bange. Max møder hurtigt drengen Roland, der bor i fyret sammen med sig adoptivbedstefar, og de to drenge indleder et varmt venskab, som senere også kommer til at inkludere Max’ storesøster Alice.

Underlige ting sker i huset og i området. Et sunket skib ligger et stykke fra kysten, hvor Rolands bedstefar har bygget sit fyr, og et mærkeligt tegn går igen ved statuerne, på skibet og i en video som den forrige søn i Max’  nye hus har optaget. En søn der ifølge rygterne druknede for mange år siden.

Forholdene omkring tegnet og det sunkne skib bliver mere og mere underlige, og Max og hans venner begynder at undersøge sagerne. de finder ud af at Rolands adoptivbedstefar spiller en betydelig rolle i mysteriet, der også inkluderer the prince of mist, som opfylder folks ønsker, og kun vil have én ting til gengæld.

Bogen er måske tænkt som en ungdomsbog, men det betyder bestemt ikke at man skal springe over den som voksen, for den er både finurlig, spændende og fantastisk skrevet. Intensiteten stiger gennem hele romanen og alle ender passer sammen perfekt når man ærgerlig har vendt sidste blad.

Carlos Ruiz Zafon har også skrevet voksenromanen Vindens Skygge, som er oversat til 35 sprog.