Boganbefalinger Voksne

Norwegian Wood af Haruki Murakami

Forlag: Klim

Oversætter: Mette Holm

Rigtig gode bøger formår at hensætte læseren til et andet sted i deres eget indre. Det kan Haruki Murakami gøre med mig, og Norwegian Wood er ingen undtagelse.

Toru Watanabe er hovedperson i denne roman om kærlighed, fortvivlelse og menneskelig skrøbelighed. Hele historien er bygget op omkring Watanabes minder om sine unge år, om kvinderne i hans liv og om hans egen famlende rejse mod at blive voksen.

Han er et enormt sympatisk menneske, der skal grueligt meget følelsesmæssigt igennem, inden han finder sig selv og sin plads i livet. Watanabes største udfordring er, at han ønsker det bedste for dem, han holder af, og han vil så gerne redde de mennesker omkring ham, hvilket er en uoverstigelig opgave, da han er omgivet af mennesker, der lever på kanten af virkeligheden. Mennesker, der har det svært med sig selv og med alt, der omgiver dem.

Watanabe selv har også et kringlet syn på livet, og igennem bogen tænker man på, om de der er i behandling, virkelig er dem, der har det sværest med livet, eller om alle der bevæger sig rundt på jorden i virkeligheden ikke har en snært af det, der gør det vanskeligt at være menneske. Ingen har det let, og spørgsmålet er vel, hvordan man takler det, og om man er i stand til at takle det overhovedet.

Men bogen er ikke udelukkende et deprimeret og dystert kig ind i den svære menneskelige psyke, den er samtidig en hyldest til livet og alle dets facetter. Man kommer til at holde meget af Watanabe og alle dem han holder af, både for deres dårlige og gode sider.

Bogen skal læses. Haruki Murakami skal læses. Så er den vist ikke længere.