Boganbefalinger Voksne

Under en strålende sol af Khaled Hosseini

Historien foregår i Afganistan, hvor Marian vokser op hos sin fattige mor, der i bund og grund skyder skylden for al sin ulykke på Mariam. Det eneste Mariam har at se frem til er hendes fars besøg, som hun skatter som noget af det mest dyrebare hun har.

Den 19 år yngre Laila vokser op i Kabul i en lykkelig barndom, men hendes verden bliver vendt på hovedet, da krigen kommer til Kabul.

Ad barske veje ender Mariam og Laila med at være gift med den samme ubehagelige mand, og efter en temmelig lang og hadefyldt indledning bliver de to kvinder venner.

Det er en smukt fortalt men enormt barsk roman, hvor man får et blik ind i to kvindeskæbner, hvis veje krydses. Den handler om kærlighed, og om at ofre sig for venskab.

Virkelig god roman, som kan anbefales.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *