Boganbefalinger Voksne

Vers om livet og døden af Amos Oz

Forlag: Gyldendal

Oversætter: Hanne Friis

Bogens hovedperson er en forfatter, der er på vej til et interview om hans nyeste roman. Før, under og efter interviewet digter han historier om de personer, han møders, liv. Han digter deres hemmeligheder, deres drømme og især deres lidt triste og til tider ufrivilligt morsomme skæbner.

Bogen er rigtig fint skrevet, og jeg er vild med ideen om forfatterens vej gennem en forholdsvis almindelig dag, hvor hans fantasi får frit løb, hvilket går ud over alt og alle, han møder.

Desværre fængede bogen mig alligevel ikke rigtigt, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg kan se, at ideen er rigtig god, teksten er flot skrevet, og forfatteren får stemninger malet super fint. Derfor må jeg tilskrive det mit eget humør, at bogen ikke kom ind under huden. Hvis jeg læser den på et andet tidspunkt, er jeg helt sikker på, at den fængsler mere!