Boganbefalinger Voksne

William Sidis perfekte liv af Morten Brask

Forlag: Politikkens

William Sidis var ikke en person, jeg kendte inden jeg begav mig ind i hans univers gennem Morten Brasks roman.

William Sidis historie er spændende, interessant og tragisk. Den kloge dreng, der imponerer alle med sin intelligens, og som stryger gennem uddannelsessystemet med rekordfart, mens han duperer selv de mest lærde, er i sig selv en fantastisk historie. At William Sidis ikke kan holde livet i centrum ud, gør ikke historien dårligere, set som historie, men derimod mere tragisk, når man tænker på, at det er virkelige hændelser, der bliver beskrevet i bogen.

Morten Brask har genfortalt William Sidis liv på en fængende måde. På trods af at man sikkert kunne læse de samme fakta andre steder, ville jeg ikke have lært Sidis at kende på nogen anden måde end gennem Brasks ord, for sproget er skønt og fremdriften i historien bliver endnu mere fængslende af de mange tidsskift, hvor man hele tiden læser spændt videre for at fange og følge den næste gren af hovedpersonens liv.

Det er bestemt en roman jeg ville anbefale til alle, ikke kun de der holder af biografier, men af alle der holder af at læse en velskrevet roman.