Havana & Viñales

Posted on Posted in Rejser

Oplevelserne stiller sig i kø og er ved at falde hinanden over fødderne her i Cuba. Vi har nu været her et par dage, og allerede kæmper indtrykkene om at få sig en plads både i hukommelsen og på kameraet. Vi ankom sent mandag nat, hvilket ikke var meningen, men nogle gange er fly jo forsinkede. Vores første møde med Cuba var bagagebåndet.
… En kuffert i minuttet… Effektivitet på laveste gear, hvilket jo er noget, de fleste danskere kan få knopper af. Jeg benyttede chancen til at genfinde den der læne-sig-tilbage-følelse som er så skøn, men som kan være svær at opdrive i hurtigkørende DK.
Vi blev hentet af en taxi i lufthavnen(som skulle have et par schweiziske piger med også) og kørt til vores casa partikular, et B&B på cubansk, som ligger fantastisk placeret midt i Havanas gamle bydel. Birde og jeg var ikke to minutter om at falde i søvn efter den lange rejse.
Næste morgen stod vi op til den dejligste morgenmad. Vores værter i Casa la Terraza havde lavet en frugtfest med papaya, guava, banan og appelsin. Vi fik kaffe, oste, pølse, røræg, frisklavet guavajuice og jeg kunne blive ved. Jeg har ikke boet på så mange B&B’s, hvor ens naboværelse er moderens og sønnen bor lidt længere nede ad gangen, men hvis Casa la Terraza er udtryk for, hvordan de cubanske casa particulares fungerer, så kan oplevelsen varmt anbefales.
Tirsdag brugte Birde og jeg på at støve rundt i Havana på må og få. Vi havde ikke lagt nogen plan og kom bare derhen, hvor fødderne bragte os.
Hvilket var fantastisk! Den følelse man får i Havana ligner den der dukker op, når man f.eks. er i Rom. Der er noget smukt at kigge på alle steder. Alle bygninger har figurer, udskæringer, hvælvinger og søjler. Nogle er smukt restaurerede og andre er ruiner, der ligger hen uden vinduer, gulve og tage men til gengæld med urskove af selvplantede buske og træer. Vi spiste frokost på anden sal med udsigt over havnepromenaden Malecón på en lille terrasse, hvor en initiativrig familie havde indrettet deres restaurant. Eftermiddagen brugte vi i den gamle bydel og så fandt vi frem til et hotel med internet, hvilket er lidt en bedrift i sig selv.
Aftensmaden nød vi i noget der vel engang var nogens stue. Et lille lokale i en beboelsesejendom, hvor der var presset fire borde, et intermistisk køkken, en kok, en opvasker, en servitrice og to musikanter ind. Det var middag med flamberet papaya, salsamusik, højtrystede italienere, virkelig ringe mojitos og en helt fantastisk stemning.

Onsdag skulle vi på tur. Vi købte dagen forinden en billet til en guided tur til Valle Viñales, der er et område i den vestlige del af Cuba. Mellem besynderlige bobbelbjerge, dovne køer og spredte småbyer gror der tobak på små lodder over det hele. Viñales har nemlig de bedste betingelser for planten, og herfra kommer de blade, der senere bliver rullet til de berømte cubanske cigarer.
Turen inkluderede en sejltur i drypstenshule, besøg på en lille tobaksplantage, hvor en sindssygt opstillet mand rullede en cigar for knipsende kameraer. Vi kom forbi en lille romfabrik, hvor alt stadig foregik manuelt, og hvor de arbejdende gerne ville have slik, men jeg havde kun Lakrisal, så det sparede jeg dem for. Vi så også verdens måske grimmeste vægmaleri og en tam ko, der sov med ejeren i hans seng. Alt i alt en skøn dag, hvor den største oplevelse i virkeligheden var naturen i Viñales, som virkelig var noget for sig selv.
Prikken over dagens I, var da Birde til aften blev læst og påskrevet af tjeneren, fordi hun formastede sig til at klage på en meget høflig og rolig måde over fisken, der var så fisket at den lugtede helt over til min side af bordet. Der blev nægtet og affærdiget. Der blev hentet rå fisk, så vi ved selvsyn kunne se at den var fanget samme morgen.. Og så blev Birdes evne til overhovedet at kunne lide fisk draget i tvivl. Det der pjat med at kunden har ret, gjaldt i hvert fald ikke her. Næææ nej du!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *