Fidels briller og gammelt tøj

Posted on Posted in Rejser

I dag havde Birde og jeg besluttet os for at vi skulle op og købe en billet til teatret, så vi kunne komme ind og se noget af den berømte cubanske ballet. Vi var lidt inspireret af sønnen her i Casa la Terraza, som åbenbart har arbejdet som professionel danser. Han foreslog os, at vi tog på Teatro Marti, fordi en berømt og dygtig trup havde optræden her.
Billetsalget på teatret åbnede klokken 10. Vi var 20 minutter for tidligt på den. Kaffe. Tilbage. Stadig lukket.
“Vi åbner klokken 10,” sagde en dame.
Klokken var over ti.
“Så åbner vi kvart over ti,” sagde hun med et smil på læben og et skuldertræk.
Halv elleve fortalte en mand, der havde siddet og kigget på os siden tyve i ti, at de åbnede klokken elleve. Birde og jeg blev enige om at gå rundt om blokken for at få tiden til at gå. Klokken lidt i tolv havde vi endelig erhvervet os billetter og kunne begive os videre i Havanas gader.
Først tog vi på et overraskende godt besøg på Museo National de Bellas Artes. Der var faktisk malerier, som selv Birde syntes var fine. Jeg kunne godt lide dem med meget rødt, så der var lidt til os begge, plus et virkeligt stort insekt og en bruchetta, der i virkeligheden var et kyllingespyd med hvidkål.
Bagefter susede vi på Museo de la Revolucion. Her kunne vi se Fidels briller. Og Che Guevaras drikkedunk. Cienfuegos’ pistol. Nogle skudhullede og stadig blodige uniformer. Rauls tørklæde med turkis heste. Fidels kikkert. Ches bælte. Skudhuller i væggene og en båd som efter sigende skulle være den båd der under revolutionen blev brugt til at fragte våben og mænd til kysten, men det var løgn, for man kunne tydeligt se, at båden var en anden end den på billedet. Og vi så Batistas kontorstol. Og Fidels solbriller og en saks Che havde brugt.
Bagefter vadede vi ud af Cuba-gaden til et marked, hvor vi havde fået at vide, at man kunne købe kunsthåndværk, men i virkeligheden var det to- til trehundrede boder, der solgte souvenir. Birde købte to træfugle, som hun skyndte sig at smadre, og vi sluttede dagen af med en mojito, og jeg spiste gammelt tøj, som er en virkelig skøn, creolsk ret ala polled pork bare med kokød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *