Ballet, cigarfabrik og en tallerken uden ris

Posted on Posted in Rejser

Der er gået et par dage siden Havanas blafrende internet har været rigtigt brugbart. Det skyldes vind og vejr, og særligt vinden fik vi rigtig set på promenaden, Malecón, hvor bølgerne stod langt op over murværket og ind over vejen. Det var vildt imponerende.
Noget andet imponerende, vi så lørdag, var Havanas kirkegård. Det var simpelthen en enorm udstilling af marmorskulpturer af enhver art. Området er kæmpe og der ligger ca. To millioner begravet her. Ved en grav stod en lille håndfuld mennesker samlet og sang for en død og selv ved en sådan lejlighed var den velkendte hoftevuggende rytme til stede.
Efter kirkegården ville vi ned og se Asger Jorns vægmalerier som ligger i en nedlagt bank mellem calle 11 og 12 i Vedado, men af en eller anden grund havde politiet spærret området af. Før aftensmaden slog vi et smut ind forbi la Floridita, som var en af Hemmingways foretrukne barer, dengang han hang ud i Havana, men den var så stopproppet at man dårligt nok orkede at tage det obligatoriske billede med hans statue og en mojito var udelukket. Køen til baren var næsten lige så lang som køerne til de lokale bagere, hvor vi har set op til 50 vente på at kunne købe et brød. Jo længere man er her, des flere små sammenfald finder man med de gamle østlande.
Søndag toppede helt klart med en tur i Teatro Martí, hvor vi så dansegruppen Malpaso opføre ballet. Der var sparet på udstyret, men danserne var virkelig dygtige især når de ikke skulle være synkrone. Det var en super fin forestilling. Efter teatret skulle vi spise, og det voldte os lidt kvaler at finde et sted. Men endelig fandt vi en kø som så lovende ud. Det viste sig, at vi havde fundet en lokal restaurant, la Luz, hvor man betalte med ikke-turist-valuta, og hvor der var én ret at vælge mellem, som man så kunne få med gris eller kylling. Hele måltidet med drikkevarer beløb sig til 35 kr, og det smagte overraskende fint.
I går, mandag, var vi et smut på cigarfabrikken Partagas for at se, hvordan de bliver produceret. Som meget andet her i Cuba er det selvfølgelig ved håndkraft. 250 “rullere” ved hvert deres lille bord akkompagneret af øredøvende salsatoner. De dygtige kan rulle op til 110 cigarer om dagen, og ud over løn får de lov til at ryge fem ‘garer, også om dagen.
Resten af mandagen tullede vi rundt i den gamle bydel. Vi gik på chokoladebar, hvor den varme cacao seriøst bare var ren smeltet chokolade, og vi fandt et grafisk værksted, hvor man for første gang så moderne cubansk kunst. Sprællevende og dygtigt.
Aftensmaden i går skilte sig ud ved at vi ikke havde ris og bønner på tallerkenen. Jeg fik endda grøntsager, hvilket er lidt af et særsyn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *