Åh kom glad, kom sommer

Posted on Posted in Forfatterliv

IMG_0133Det er blevet sommer, og det ved jeg med sikkerhed for det top-regner udenfor. Jeg havde håbet på, at jeg skulle padle rundt på Øresund på min SUP lige nu, eller race rundt i det Nordsjællandske på min cykel, men men … Jeg sidder indenfor med en kop kaffe og kigger på det livlige vejr med min computer i skødet. Det er nu heller ikke dårligt.IMG_0135

Med sommeren kommer også afslutningen på første halvdels arbejdsår af 2016, og jeg har netop sat det sidste punktum i første gennemskrivning af en ny roman, som forhåbentlig bliver den næste i Urban-serien. Arbejdstitlen på bogen er Reservedelenes By, og som den skarpsindige læser måske kan gætte, så handler denne roman om organhandel og tyveri af samme. Jeg er selv ganske godt tilfreds med resultatet, men nu kommer den spændende tid, hvor jeg finder ud af om min førstelæser og redaktør er enige i, om det er 350 sider, der skal have sin gang på jord:) Spændende!

TOKOLOSH_FORSIDE_10_06Det er rart at gå på ferie efter et eftertrykkeligt punktum, og jeg har meget at glæde mig til, når sommeren og knap fire dejlige uger i Costa Rica med min familie slutter. Jeg har en del udgivelser i pipelinen. For det første udkommer Birde Poulsens og min bog Tokolosh. Den skrev jeg efter vi var i Afrika for halvandet år siden. Den har været lang tid undervejs, men resultatet bliver bare så sindssygt flot. Jeg glæder mig til snart at kunne præsentere den for jer.

Derudover kommer de næste to Vigga & Luna-bøger. De har lige fået den bedste lektørudtalelse, man kunne drømme om, så det skal nok blive godt. Jeg har også nogle lav-lix-bøger på bedding. Der kommer fem bøger i en ny serie om pigen Lyda, der bestemt ikke kan lide at kede sig, og så kommer romanen Levering fra Japan, hvor man kan følge P.A.T-agenten Norma B. Stash, der skal optrevle international menneskehandel, som Interpol må give op over for. Det er en lav-lix for voksne.Lise_bog

En anden bog, der er på vej, er ungdomsromanen Fisseministeren, som handler om en dreng, der vildt gerne vil være en af de store; en af de seje, men det er ikke så nemt, når man i virkeligheden ikke er klar til det. Og sidst men ikke mindst, så har Anna Bridgwater og jeg lige fået antaget romanen Casafuckingblanca, som vi skrev sammen, da vi var i … nå ja, Casablanca. Den er jeg også super spændt på:)

Derudover har jeg workshops og foredrag at se frem til, så efteråret tegner til at blive et af de gode. Life is good. Jeg glæder mig til det hele, men lige nu glæder jeg mig aller mest til at holde ferie med min familie. Slappe lidt af i tastefingrene og hovedet, så jeg kan lade op til nye ideer og udfordringer på den anden side af ferien:)

GOD SOMMER TIL JER ALLE!

IMG_8095

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *