BoganbefalingerBoganbefalinger Voksne

Dukkemageren, Jessie Burton

I 1686 bliver den 18 årige Petronella Oortman gift med den dobbelt så gamle købmand Johannes Brandt. Hun flytter ind i hans hus i Amsterdam, og helt fra begyndelsen gå det op for Nella, at der er noget galt i det store, mørke og hemmelighedsfulde hus. Johannes’ søster, der aldrig selv er blevet gift, er en af de største mysterier for Nella, og det faktum at hendes nye mand ikke udviser den store ægteskabelige interesse er en anden grund til bekymring.

Johannes forærer Nella et dukkehus, som det på den tid i Amsterdam var skik og brug blandt de aller mest velstillede. Nella bestiller dukker hos en dukkemager, som ingen nogensinde har set, og pludselig viser det sig, at dukkerne på besynderlig vis fortæller Nella noget om, hvad der sker i hendes eget liv, og hvilke hemmeligheder de forskellige i hendes nye husstand bærer rundt på.

Dukkemageren er yderst velfortalt og super spændende. Der er mange hemmeligheder og svaret på de spørgsmål, der dukker op, drysses så langsomt ned i fortællingen, at man selv når at gennemgå forskellige scenarier hundredevis af gange. Spændende og overraskende roman.