Frøken Peregrines Hjem for Sælsomme Børn, Ransom Riggs

Posted on Posted in Boganbefalinger børn/unge

Jacob Portman har et helt almindeligt og temmeligt kedeligt liv, men det ændrer sig brat, da Jacobs bedstefar dør under besynderlige omstændigheder. Politiet mener, at hans bedstefar døde efter at blive angrebet af en vild hund, men Jacob var der, og han så noget… Noget farligt. Noget som måske hænger sammen med alle de historier hans bedstefar altid har fortalt. Historier om uhyrerne!

Jacob overtaler sin far til at tage til en lille ø i Wales, hvor bedstefaren voksede op på et børnehjem. Her vil Jacob grave i fortiden, så han kan lære mere om sin bedstefars liv og måske finde ud af hvad uhyrerne kan være or noget. Børnehjemmet er en ruin, men ikke alt er som det giver sig ud for, og ruinen gemmer på en virkelighed, der er langt fra den kedelige hverdag, som Jacob kender.

Romanen er elementært spændende og velfortalt, og selvom der er nogle gange, hvor historien udvikler sig en smule for “uhindret”, så er det hyggelig og behagelig læsning. Børnene fra børnehjemmet leder umiskendeligt tankerne en smule hen på X-men, men forfatteren har brugt de eventyrlige kræfter helt anderledes en i X-men, så det er bestemt noget helt andet.

Anbefales til børn, der holder af en actionfyldt og fantasifuld overnaturlig historie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *