Stormy Seas (bådflygtninge), Mary Beth Leatherdale & Eleanor Shakespeare

Posted on Posted in Boganbefalinger børn/unge

Denne bog handler om børn, som har været bådflygtninge. Fem børn fra forskellige steder i verden og forskellige tidspunkter i historien fortæller om deres oplevelser som bådflygtninge. Det er hjerteslærende historier om livet, som børn slet ikke burde opleve.

De fem personer er: 18 årige Ruth, der flygter til Cuba under 2. verdenskrig, 14 årige Phu fra Vietnam, der flygter til USA, 13 årige José der sammen med sine forældre flygter fra Cuba til USA, 11 årige Najeeba, der flygter fra Afganistan og Taliban og 14-årige Mohammed, der efter at hans forældre er døde under en bombning i Elfenbenskysten flygter alene til Italien.

Alle historierne er barske og man sidder med en klump i halsen, når man bliver lukket ind i et lille mørkt hjørne af de unge menneskers liv. Bogen er virkelig fint illustreret med papirklip, som er med til at give en stærk stemning.

Eneste minus er, at bogen er alt for kort, jeg kunne godt tænke mig at vide meget mere om de unge mennesker og deres barske rejse, men bogen er skrevet så selv helt unge børn kan tåle at læse den, og det er på den anden side et plus, fordi de forhåbentlig gennem en bog som denne kan få et lidt større indblik i, hvad det vil sige at flygte fra alt, hvad man kender. Flygte for at forblive i live.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *