The Hate U Give, Angie Thomas

Posted on Posted in Boganbefalinger børn/unge

Starr bor i The Garden, som er en typisk amerikansk ghetto for sorte, men skyderier, bander, stoffer og hvad der ellers hører til. Hun er en smule atypisk, fordi hun går på en privatskole, hvor kun hende selv og en anden er sorte. En dag efter der har været skyderi til en fest i The Garden tilbyder Starrs barndomsven Khalil at køre hende hjem, men da de bliver stoppet af politiet går alt galt.

Det er en barsk og (tror jeg) realistisk historie om, hvordan det er at vokse op i en sort ghetto i USA. Det er en roman, der fortæller bag om de følelser der ligger til grund for utilfredshed, opstande og dyb dyb vrede. Historien fortæller også om hvor svært det er at finde sig tilpas, hvis man ikke vil puttes i en kasse som udelukkende består af farve, men gerne vil betragtes som et menneske. Starr forsøger så godt hun kan at forene både den “hvide” verden fra sin skole og den “sorte” verden fra sit hjem, men alligevel bliver hun konstant af ydre omstændigheder nødt til at skjule dele af sin personlighed for at passe ind i de to meget forskellige grupper, som hun bevæger sig i.

Det er en barsk og meget velskrevet roman. Den sætter lys på problemer, som er særligt udtalte i USA, men som også kan overføres til andre steder i verden, sikkert også herhjemme. Det føles som om Angie Thomas kender miljøet særdeles godt, og beskrivelserne er virkelig fantastiske. Man føler med hovedpersonen og man forstår, hvorfor situationer, som den der beskrives, kan gå helt i hårdknude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *