The One, John Marrs

Posted on Posted in Boganbefalinger Voksne

The One er en temmelig spændende roman med en ret fantastisk plotide. Forskere har fundet det DNA i folk, der gør at de er genetisk skabt for hinanden. Genet er enestående på den måde at kun to personer i verden har samme gen og derfor passer perfekt sammen. Denne opdagelse gør dating og deslige temmelig overflødig for folkene bag opdagelsen har lavet hjemmesiden “Match your DNA” hvorigennem man kan finde sit genetiske og dermed perfekte match.

I romanen følger man fem forskellige personer, der er på jagt efter den eneste ene, og selvom alt burde være simpelt og ligetil, så er det det bare ikke. Det er nemlig ikke altid at man selv ville have valgt sit match, og nogle partnere skaber problemer i folks liv. Også personer, der har været lykkeligt gift i mange år, dropper manden eller konen for at møde matchet, fordi tiltrækningskræften er så stærk.

Der er masser af spænding og intriger i John Marrs’ roman, der holdes i et medrivende tempo, hvor man har lyst til at læse videre og videre hele tiden, for man må liiiige finde ud af, hvordan det hele hænger sammen. Yderst velskrevet.

Det eneste gigantiske plothul i romanen er faktisk hele grundlaget for historien. Der findes kun to af hvert “matchDNA”, hvilket vil sige at folk pludselig bliver homoseksuelle eller forelskede i én der er meget ældre eller yngre. Problemet er alle de mennesker, der har levet gennem de sidste mange tusinde år. Hvad hvis end match var egyptisk farao eller nybygger i Californien? Hvis man tager alle de matchpar der har fundets igennem tiden, så er sandsynligheden for at man slet ikke lever samtidig med sit match temmelig stor. Men hvis man ser bort fra denne svipser, så er det en ret fantastisk bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *