I kamp mod Tiden, Ben Elton

Posted on Posted in Boganbefalinger Voksne

Vi befinder os i 2024 og Hugh Stanton, som er en berømt eventyrer og tidligere elitesoldat, har mistet alt. Hans karriere er på stand by, og hans kone og børn er døde i en frygtelig ulykke. Hugh har i det hele taget ikke så meget at leve for. Indtil han bliver kontaktet af sin gamle professor på Cambridge. Hun har noget, hun vil dele med ham. Noget hun vil have ham til.

Hemmeligheden om et gammelt fællesskab, Kronos, bliver udrullet, og Hugh bliver hvervet til at rejse tilbage i tiden og sørge for at ærkehertug Franz Ferdinand ikke bliver myrdet. Sørge for at begivenhederne op til første verdenskrig ikke sker, så verden kommer til at foregå uden disse mange myrderier.

Hugh påtager sig opgaven og drager til 1914 gennem et hul i tiden som Isaac Newton har fundet, og derfra tager begivenhederne fart.

Romanen er elementært spændende. Der er masser af action og masser af forviklinger. Hugh Stanton er troværdig som hovedperson, og tanken om at rejse tilbage og rette en fejl, som har været skyld i hele verdens frygteligste epoke er interessant.

Der er bare et men… Og det er et men ved alle historier om tidsrejser, som jeg er stødt på. At selv med den vildeste fantasi kan forfatteren ikke forudse, hvad der vil ske hvis begivenheder ændres, og troværdigheden lider svære knæk, fordi det som forfatter er umuligt at dække alle huller og rette alle uoverensstemmelser.

Men hvis man tager forfatterens opdigtede fakta for gode varer, så er romanen god og fuld af spænding, og kan bestemt anbefales.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *