Håbet, Mich Vraa

Posted on Posted in Boganbefalinger Voksne

“Håbet” er uden omsvøb en fantastisk roman. Den omhandler tiden, da Danmark var kolonimagt, ejede De Vestindiske Øer og sejlede med slaver fra Afrika på trekantsruten.

I romanen følger man forskellige spor: Maria, der er datter af rederiejer, Anton Frederiksen, Anton Frederiksen selv, Mikkel Eide, der er en ung forsker, som kommer til øerne for at skrive et værk om, og mod, slavehandelen, lægen og senere planteren, Markussen.

Maria er på mange måder en stærk fortæller, da hun ser hele den nye verden gennem et barns lidt naive øjne. Hun fortæller om sine oplevelser bl.a. i breve til sin mor og i dagbogsnotater. Det er stærk kost, og historien bliver gennem Marias øjne nærværende og forfærdelig, men også spændende og eventyrlig.

Mikken Eide kommer til De Vestindiske Øer med alle de bedste intentioner om at skrive sit værk om “Den Danske Forbrydelse”, som kritiserer slavehandelen. Han oplever at livet på øerne ikke er så sort og hvidt, han kommer ud i afkroge af sin egen personlighed, som han aldrig havde forestillet sig fandtes, men hans foragt over behandlingen af slaver, af andre mennesker, forbliver intakt.

Jeg vil ikke gå i detaljer med handlingen her, da der er så mange tråde i romanen, som bliver fint spundet i løbet af fortællinge. Det ville ødelægge læseoplevelsen at afsløre for meget. Men uden at afsløre noget som helst, kan jeg fortælle, at “Håbet” er en troværdig roman om livet på De Vestindiske Øer i tiden med slavehandelen. Den fortæller om menneskerskæbner og menneskesyn, som man krummer tæer over, men som man også kommer til at holde af og holde med. Selv de, der opfører sig sadistisk og umenneskeligt, bliver af forfatteren behandlet retfærdigt, på trods af at forfærdeligheden og det moralsk forkastelige ved slavehandelen er en tydelig den af fortællingen. Det er på alle måder en velskrevet roman, som man bliver både klogere og beriget af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *