Boganbefalinger børn/unge

Mig og Earl og den døende pige, Jesse Andrews

Greg er 17 år og en ret typisk navlebeskuende teenager, der på mange måder mener at verden drejer rundt om ham. Han laver mere eller mindre vellykkede film med vi ven Earl, og sørger ellers for at holde sig under radaren på skolen, så han ikke stikker ud på nogen måde.

Det ændres den dag hans mor tvinger ham til at være ven for Rachel, som han egentlig ikke rigtig kender i forvejen, men som moren har et indtryk af, han er gode venner med. Rachel har fået leukæmi, og hun har i den fra brug for en ven. Greg begynder at besøge hende og i takt med at hun bliver sygere, begynder han at se anderledes på livet og sig selv.

Det er en bog om døden, venskab og om at turde stå ved sig selv. Den er skrevet i en humoristisk tone, som en gang imellem kammer over for denne læser, men som også har fået et smil og et grin frem mange gange. Man kan ikke lade være med at holde af Greg og faktisk især hans ven Earl, der er en typisk underklassedreng fra super svære kår. På en måde synes jeg faktisk at Earl var den mest interessante person i hele bogen!

Hurtigt læst, og man bliver godt underholdt, bestemt en roman, der er værd at stifte bekendtskab med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *