F.A.Q

Hvorfor blev du forfatter?

Jeg begyndte at skrive, fordi jeg ikke kunne lade være. Det lyder som en kliché, men jeg tror alligevel, det er en sandhed, der gælder for mange forfattere. Mens jeg læste på universitetet, havde jeg en masse opgaver, der skulle laves, og da jeg sad ved computeren, fandt jeg ud af, at jeg syntes, det var meget federe og mere interessant selv at finde på historier, i stedet for at skrive om noget, som en masse andre havde skrevet om i forvejen.

Hvornår vidste du at du ville være forfatter?

Jeg læste religionsvidenskab og brugte derfor temmelig mange timer foran computeren, og pludselig begyndte jeg at skrive historier i stedet for at skrive opgaver, og jeg fandt ret hurtigt ud af at det gav mig meget mere tilfredsstillelse at skrive fiktion end at studere. Efter at have vejet for og imod besluttede jeg mig for at droppe ud af studiet for kun at skrive.

Hvordan forløber en almindelig arbejdsdag?

Jeg sætter mig ved computeren ved ni-tiden og skriver til omkring klokken 14.00. Resten af dagen (og nogle gange natten) snurrer historien i hovedet.

Jeg skriver så vidt muligt hver dag og aldrig på en roman af gangen. Jeg har altid gang i flere manuskripter, hvor én af dem er den, jeg bruget mest tid på. Men hvis jeg så går i stå eller har brug for en tænkepause, så hiver jeg et af de andre manuskripter frem og skriver på det. På den måde får jeg noget ned på papir hver dag, og det er en vigtig del af min arbejdsproces.

Hvad kan du godt lide ved fantasy?

Det, der er så fedt ved fantasy, er, at man kan gøre lige, hvad man vil i historien. Man kan sætte de almindelige regler, naturlove og så videre ud af spil, og selv finde på en måde, som verden skal opbygges på. Man starter så at sige fra bunden med at opbygge et univers, og der giver et helt utroligt spillerum, når man er en forfatter, der godt kan lide at lave fantasien tage over. Desuden er det af en eller anden grund mere “tilladt” at diskutere store emner, så som hvorfor vi mennesker er her, godt og ondt, liv og død og andet i fantasy, uden at det bliver med løftede pegefingre og alt for tungt.

Du blander nogen gange fantasy med realisme. Hvorfor?

I øjeblikket, og faktisk det sidste lange stykke tid, har det optaget mig meget, hvordan man kan skabe en blanding af det realistiske og det fantastiske univers. Det giver nogle andre og interessante udfordringer, når man skriver den slags historier. Og det giver også en række muligheder, som der ikke findes i de “rene” genrer. Jeg kan godt lide den jordnærhed, der findes i det realistiske, og sammen med fantastiske elementer, synes jeg at man kan skabe et helt nyt spændingsfelt i en historie.

Du skriver både for børn og voksne. Hvad er forskellen på de to målgrupper? Og har du en favorit?

Forskellen på at skrive for børn og voksne ligger meget i selve sprogbruget, og så er der selvfølgelig en forskel i måden, hvorpå man tager de emner op, man skriver om. Voksne kan læse noget, der er mere abstrakt, og når jeg skriver for børn, tænker jeg mere på, at de skal kunne forstå det, jeg skriver, og at de synes, det er sjovt at læse.
Jeg har ikke en favoritmålgruppe. Som læsere er børnene mere åbne og direkte i deres vurdering af bøgerne, men voksenbøgerne giver mig personligt noget helt andet som forfatter, når jeg skriver.

Hvor får du inspiration fra?

Inspirationen til mine bøger kommer alle steder fra. Et godt sted at hente inspiration er steder, hvor der færdes mange mennesker. Brudstykker af samtaler, og bare at kigge på mennesker er guld værd, når man skal finde på historier og personer i historier. Men også fra film, bøger og rejer får jeg meget inspiration. Når jeg rejser får jeg især meget inspiration til, hvordan forskellige steder ser ud og til andre måder at leve på.

Du holder tit foredrag. Hvordan bliver du modtaget?

Jeg bliver modtaget rigtig godt, og det er altid en god oplevelse at møde sit publikum eller eventuelt fremtidige publikum. Især, når man kommer ud i klasser, hvor børnene har læst ens bøger, giver det en enorm tilfredsstillelse at møde dem. Det er jo derfor man skriver: Fordi man håber på at give nogle andre en oplevelse. Og når man endda får at vide at den oplevelse har været god, så kan det ikke blive meget bedre.

Hvilke litterære forbilleder har du?

Det er virkeligt svært at sige, hvem mine forbilleder er, for jeg forsøger bevidst ikke at lægge op af en bestemt tradition eller måde at skrive på. Jeg bliver inspireret af mange forfattere, og jeg kan endda læse en bog, som jeg synes er elendig, og alligevel have udbytte af den på en eller anden måde. Hvis man har de rigtige antenner ude, kan man få inspiration og ideer fra de mærkeligste steder. Hvis jeg skal fremhæve én forfatter, som har rykket noget i min måde at tænke skrivning på, så må det være Isabel Allende. Hun er fantastisk til at bygge et fuldkommen urealistisk univers op på en måde, så man som læser sluger det som værende realistisk, og det, synes jeg, er super interessant: At man kan “lyve” så tykt og alligevel overbevise folk om, at sådan var det!

Er det et drømmejob at være forfatter?

Det er i hvert fald uden tvivl mit drømmejob. Jeg leger nogen gange med ideen om, hvad jeg ville lave, hvis jeg ikke skulle skrive, men jeg kan simpelthen ikke finde på noget andet. Jeg synes, det er helt fantastisk at skabe noget, som andre også sætter pris på og får en oplevelse ud af, som man gør det med bøger.