Fimbulsommer

Forlag: Tøkk

Omslag: Mette Marcussen

Noveller om klima, miljø og forbrug henvendt til unge fra 12 år.

Beskrivelse:

Genrerne er vidt forskellige i antologien, der indeholder ni tekster, der på hver deres måde beskriver og/eller problematiserer og aktualiserer de skræmmende klimaforandringer, vi er udsat for. Det er kendte børne- og ungdomsbogsforfattere som bl.a. Martin Petersen, Jesper Wung-Sung, Kåre Bluitgen og Trine Andersen, der bidrager. Kenneth Bøgh Andersens novelle "78 grader" skal fremhæves for sit uhyggelige fremtidsscenarie, hvor læseren følger drengen Adam i menneskehedens måske sidste dage i en verden, der er ved at smelte.

Sammenligning:

Bogen er meget aktuel med stærk appel til kommende generations ansvarlighed.

Samlet konklusion:

Tekster og temaer er relevante og debatskabende, men det er et kompakt bombardement, hvis alle noveller læses i træk. Målgruppen er fra forlagets side 10-13-årige unge. Jeg vurderer, at lidt ældre unge med et lidt højere abstraktionsniveau vil få større udbytte set i relation til teksternes sværhedsgrad både indholdsmæssigt og læseteknisk - og her vil et udvalg af tekster kunne anvendes som diskussionsoplæg i en tværfaglig sammenhæng, i samfundsfag, biologi og dansk. Fra 12 år

Anmeldelser

“Fimbulsommer er velskrevet og vil kunne bringe mange op- lagte diskusionsemner på bordet i en sjette klasse, da mange af novellerne ser verden fra de æl- dre børns synsvinkel. Men også voksne kan have godt at læse hi- storierne.

Ecocounsil

“Tankevækkende og skræmmende samling af noveller om klima, miljø og forurening.”

Allerød Bibliotek

“Samlet set taler novellerne nuanceret for den gode sag og åbner for debat, fordi de først og fremmest fungerer som fiktion.”

BUPL

"Bogen er meget aktuel med stærk appel til kommende generations ansvarlighed."

Lektørudtalelse

"Novellesamlingen Fimbulsommer henvender sig til mellemtrinet, og genremæssigt spænder den vidt: realisme, dystopi, fantasy, fabel og drama. Det er alle lidt skæve, sjove og fængslede fortællinger, hvor nogle med fordel kan benyttes til at digte videre på."

Folkeskolen

"Lise Bidstrups Vulkanens Hjerte er nærmest en fantasy-historie er forbrugerismens ultimative enehersker. Forbruget og misbruget straffes; men historien gentages og vulkanens vrede melder sig atter."

"Bør skaffes i klassesæt af alle!"

Børn og Bøger