Regnbuefolket

Forlag: Tellerup

Illustrationer: Patrick Leis

Alle ved, at der findes en skat for enden af regnbuen. Men er der nogensinde nogen, der har set denne skat? Og hvordan ser den ud? Er det en stor jernbeslået trækiste, som er fuld af guld? Eller er det et lille æble, man kan spise, og som giver én al den visdom, der findes i verden? Sammen finder Silje og Gustav ud af, at ikke alt er, som man tror, og måske er skatten i virkeligheden en grusom fælde…

Silje og Gustav tror, at regnbuefolket kan hjælpe dem hjem, men så let skal tingene ikke gå. Inden de kan forlade regnbuelandet, giver Dronning Ainaa dem en opgave, som de skal løse for at åbne Glasporten til deres egen verden. Silje holder stadig sit løfte til Den Gamle hemmeligt, og det får sat hende i en farlig situation, hvor hun i værste fald risikerer at miste Gustavs venskab.

Siljes forbrydelse ødelægger hendes chancer for at komme hjem. Dronning Ainaa er rasende og sender Silje på en mission til Glasbjerget for at gøre sin forbrydelse god igen. Gustav følger Silje og sammen tager de igennem fjendtligt egn, som hedder Ølandet, hvor de møder den langsomme og venligtsindede riade, Bindor. Desværre har riadernes konge gennemskuet børnene og har lagt sin helt egen plan for deres fremtid.

Magtbalancen i Regnbuelandet er forskubbet. Skyggerne nærmer sig Regnbuebyen, og dronning Ainaa frygter for fremtiden. Silje kæmper sin egen kamp for at redde Gustav, der er taget til fange af riaderne. Kampen fører dem begge til Glasbjerget, hvor oprørets virkelige, skurkagtige bagmand afsløres. Der er ikke meget idyl tilbage i Regnbuelandet, og Silje og Gustav er de to eneste, der kan redde landet fra skurken.

Silje er en temmelig egocentreret pige, der synes at have tjek på det hele. En dag finder hun skatten for enden af regnbuen, men indeholder den nu også, det hun havde håbet på, eller er skatten noget andet, og måske farligt?

Anmeldelser

“Den er rigtig god og er lige noget for en der lide fatasy”

Pallesgavebod.dk

“Den er super!”

Pallesgavebod.dk

“Jeg synes at den er meget god, fordi at Silje kan gå op ad en regnbue,

og hun kan snakke med alfer.”

Strandby Skole

“Historien er let at læse, men samtidig rigtig spændende med mange 

stemningsfulde detaljer - f.eks. at regnbuen føles som blød velour og

knitrer under ens fødder som frossen sne.”

pallesgavebod.dk

"Det giver en ganske fin spændings-opbygning og endda et point-of-noreturn, 

som er helt bogstaveligt ved, at hovedpersonen finder ud af, at hun ikke kan 

vende tilbage til sin egen verden. Der er to planer i historien: Et er 

hovedpersonens, med begrænset indsigt i hvad der foregår, et andet læserens,

 hvor man både får lidt ekstra indsigt og kan regne ting ud, hovedpersonen 

ikke forstår."

Himmelskibet

"Den var god fordi jeg godt kan lide eventyr og overnaturlige væsner." (4 stjerner)

Sommerbogsanmeldelser, Daniel 10 år

"De romantiske og eventyragtige forsider vil helt sikkert tiltrække målgruppen. Det er en traditionel fantasyfortælling, som er skrevet i et godt og varieret sprog. Forfatteren behersker den gode kunst at kunne skrive både levende, varieret og letlæseligt. Historien er veldisponeret med et godt "flow", der fører hen mod klimakset. Her er ingen kedelige sider."

Lektørudtalelse

"Lise Bidstrup er lige så produktiv (og målrettet) som en rendegraver!...Regnbuefolket’ er effektiv og underholdende..."

Politiken

"Regnbuefolket er en elementært spændende og letlæst fantasyserie."

Fortællingen.dk