JAGTEN PÅ NAZISTERNES GULD

Bariloche, Argentina

Forlag: Gyldendal

Medforfatter: Anne Sofie Hammer

Veldrejet og medrivende spændingsroman, der trækker tråde fra nutidens København og Argentina tilbage til 2. Verdenskrig og sprængfarlige familiehemmeligheder om nazisme, venskab, forræderi og en hel masse guld.

15-årige Anton Valentiner tror, han kender sin familiehistorie. Men under et ophold i Argentina bliver det klart, at hans oldefar slet ikke flygtede fra nazisterne, sådan som Anton altid har fået at vide. Og inden længe er Anton, sammen med det argentinske søskendepar, Miguel og Guada, på sporet af den virkelige historie.

For hvem er de mennesker, som pludselig interesserer sig så meget for Antons familie? Er de virkelig nazister? Og passer den historie om det forsvundne guld, som den gamle spansklærer, Julio, fortæller?

I løbet af kort tid handler det ikke kun om at løse gåden, men også om at slippe fra det med livet i behold.

Anmeldelser

"Romanen er et spændende mysterium med familiehemmeligheder om nazisme, venskab, forræderi og en hel masse guld. Den kan læses fra 12 år, men voksne må meget gerne læse med."

Ålborg Bibliotekerne

"Det er den slags frydefulde læseoplevelser man godt kan sukke efter en gang imellem ... Det er ren læselyst ... vitterligt vellykket samarbejde ...”

Information

"... en hæsblæsende spændingsroman ... underholdende og lærerig spændingsroman om guldskatte, venskaber, lidt kærlighed og ikke mindst store familiehemmeligheder ... Kan også vække mindelser om de gamle "Indiana Jones"-film ..."

Lektør

" ... så er der så mange nye ideer og så meget gang i den, at man får pulsen op især hen mod slutningen ... Det er hyggeligt, lidt romantisk og spændende, indtil det brat holder op med at være hyggeligt og i stedet bliver nervepirrende og rigeligt spændende ... God fortælling af den type man gerne napper i et stræk – og til gengæld trækker lidt ud for at den ikke skal slutte for tidligt"

Bogvægten