Overlevernes BY

Overlevernes by final - udkast
Forlag Høst & Søn

Samfundet, som vi kender det, er brudt sammen, og det er nu alles kamp mod alle i håbet om at overleve og få del i de få ressourcer, der er tilbage. Vi følger vennerne Malte, Thea og Vitus i deres kamp for overlevelse og i deres håb om at finde et sted, hvor det ikke er kapitalismen, der sætter dagsordenen.

Overlevernes by er tredje, selvstændige bog i Lise Bidstrups dystopiske serie om forskellige samfundstendenser.

Hvert bind tager udgangspunkt i en samfundstendens og fører den ud i sin yderste konsekvens. I Spillets by handler det om reality shows og i Idolernes by er det samfundets idoldyrkelse, der sættes under lup.
I Overlevernes by er det samfundsøkonomi og overproduktion, der er i fokus.

Anmeldelser

"Godt skrevet. 
Overraskende slutning.
Morbid plot."

Goodreads

"Jeg synes denne bog er meget god. Den er godt skrevet og det er ikke en side som er for kedelig men samtidig sker der ikke for meget til at man ikke kan følge med... Jeg vil anbefale den til børn fra 10-14 år da den nogen gange kan være lidt barsk. Jeg vil give denne her bog 5 ud af 5 stjerner."

Biblo.dk

"En bog med et vedkommende tema til en aldersgruppe, hvor man begynder at stille store spørgsmål. Bogen handler om tv-shows, social uretfærdighed og om at finde sin plads i verden. Den kan virkelig anbefales."

Saxo

"Lise Bidstrup fanger mig i den tro, at kaos også kan ramme lille Danmark ... den måde som forfatteren bruger stednavne, som Holte og København gør det mere intenst ... Denne bog er nok lidt mere dystert end de andre."

Bookgarden

"Overlevernes by er en underholdende og letlæst ungdomsbog. Hovedpersonen Malte står levende og sympatisk for læseren, og det er nemt at sætte sig ind i hans tanker og følelser om de forfærdelige ting, han udsættes for ... Lise Bidstrup giver nogle virkelig barske beskrivelser af gruppens rejse ... Det er som sagt en ungdomsroman, og som sådan er den både velskrevet og underholdende med masser af action, samtidig med at den giver den unge læser stof til eftertanke med sine skarpt optrukne holdninger og de mange lighedstræk med det samfund, vi kender i dag, hvor flygtningestrømme og overforbrug ikke er ukendte størrelser."

Gyseren

"Lise Bidstrup giver nogle virkelig barske beskrivelser...både velskrevet og underholdende med masser af action, samtidig med at den giver den unge læser stof til eftertanke med sine skarpt optrukne holdninger og de mange lighedstræk med det samfund, vi kender i dag, hvor flygtningestrømme og overforbrug ikke er ukendte størrelser."

Himmelskibet

"Det kan siges ganske kort, Overlevernes by er umulig at lægge fra sig, når første linje har lukket fortællingen op. Her ruller massive spændingensskyer ind over den mørke fremtidshimmel, imens romanen beskriver et ungdomsliv langt fra det, vi kender, men som desværre kan minde uhyggeligt meget om et, vi hører om ude fra verdens brandpunkter ... Overlevernes by er blændende god og spændende fra start til slut. I en tid som denne, hvor store grupper af flygtninge fortsat drager mod vesten i håbet om at finde fred, bliver den samtidig uhyggelig aktuel. Overlevernes by handler om mod og venskab men også om at lægge sine fordomme på hylden og mærke kærligheden. Den eksperimenterer med tanken om, hvad der kan ske med vores verden, når drømmen om profit alt for længe har skygget for medmenneskelig empati ... Overlevernes by er tredje, selvstændige roman i Lise Bidstrups dystopiske serie om samfundtendenser, og den er et must til alle -unge som voksne, der er vilde med en god pagetuner. Rigtig god fornøjelse ind i fremtiden!"

bøgertilbørn.dk

"... den er velskrevet og relevant."

Goodreads

"Jeg synes denne bog er meget god. Den er godt skrevet og det er ikke en side som er for kedelig ... Jeg vil anbefale den til børn fra 10-14 år da den nogen gange kan være lidt barsk ... Jeg vil give denne her bog 5 ud af 5 stjerner."

Pallesgavebod

"Velskrevet og relevant..."

Goodreads

Bogen er fangende, uhyggelig tankevækkende og viser livets værste sider. Beskriver grådigheden mennesket har i sig og beskriver når alt er kaos. Men den beskriver også at håb kan få en langt og at mennesker har brug for hinanden, for tillid og for kærlighed.”

Bogrummet

“Lise Bidstrup skriver godt og leverer en god historie, der omend er ret skræmmende på nogle punkter...jeg var fanget af historien og havde svært ved at lægge den fra mig...Tankevækkende og meget relevant...”

Bøgerpåtværs

“En dystopisk fremstilling af verden, Europa og et Danmark, hvor der er bygget pigtrådshegn og vagttårne som værn mod de mange flygtninge, der kommer over hav og sund. Dystopisk, aktuel og blændende skrevet med en kærlighedsfortælling og en civilisationskritik i perfekt samspil.”

Påkanten

“Uhyggeligt spændende bog om et samfund i opløsning. En bog om alles kamp imod alle, men også en bog om venskab, kærlighed og håb.”

Anmelder har givet bedømmelsen: 5 Stjerner!

Svedigt!

Pallesgavebod

“Lise Bidstrup har skrevet bogen før den seneste store flygtningestrøm nåede de danske grænser, men der er uhyggeligt mange tråde, der kan trækkes til nutidens debat  om hvordan vi løser Europas og Verdens flygtningeproblem....Den medrivende handling fortælles med megen dialog, beretningen er i sætninger afpasset handlingen og det er en glæde at læse et ”ungt sprog”, der aldrig bliver ungt på den anstrengte måde...Det er en særdeles tankevækkende bog. Samfundskritik gives ikke ofte så skarpt i fiktionen som her. Og sjældent har det været så sørgelig aktuelt.”

Bogbotten

“Tredje del af en velskrevet serie, der kan give mange unge læsere stof til eftertanke (og voksne ligeså). Der tegnes et skarpt og kritisk billede af et samfund der er brudt sammen pga. kapitalisme og grådighed, og der er uhyggeligt mange lighedstræk med det samfund vi kender i dag. Læs den og reflekter over den.”

Lektør

“Overlevernes By er temmelig spændende... Bogen slutter med en veritabel overraskelse... den kan anbefales.”

Politiken

“Lise Bidstrups fortælling om overforbrug, økonomisk overophedning og velfærdssamfundets opløsning er en dystopisk fremtidsfortælling tilsat virkelighedens dystre aktualitet... på forunderlig vis får Bidstrup bl.a. via denne figur skabt magi i fortællingen, der både er en slags sci-fi fantasy og en særlig magisk-realistisk samfundsroman...et socialistisk utopia som måske bare er en tanke, en drøm, men som står i skærende kontrast til det forbrugssamfund, som forfatteren spidder i denne meget velskrevne roman for unge og lidt ældre...og Bidstrup anfægter på begavet vis det overflodssamfund, vi er en del af, og som unge i den grad tager for givet. Tænk hvis verden væltede, og vi alle blev syriske flygtninge på flugt… 6 stjerner!”

Berlingske

“... skarp og spændende... Det er godt at få en bog, der ret firkantet beskriver konsekvenserne af overforbruget. Det er med til at sætte fokus på nogle tendenser i verden... er bøgernes erklærede mål, at man som læser tager stilling til, hvad man selv synes. Og mens masser af actionscener sørger for, at læseren bladrer videre, så fremmer forfatterens politiske overdrivelser og sort-hvide argumenter forståelsen. Spændende historie, interessant problemstilling...”

Weekendavisen

“...Konstruktionen af verden lykkes her såvel som i forgængerne umådeligt godt.”

Bogvægten

“Bogen er samfundskritisk og tager et spændende emne op, som sætter nogle tanker i gang... Med sit interessante univers og spændende begivenheder formåede bogen at holde mig fangen hele vejen igennem. Det var lidt af en page-turner...Overlevernes by en rigtig god bog. Jeg kan helt klart anbefale den til alle fans af den dystopiske genre, og nok også til dem der ikke er. Læs den nu bare! :D”

Bookeater

Bogen er spændende og svær at lægge fra sig. Som i de tidligere bøger i serien tager forfatteren en samfundstendens op, denne gang overforbrug og økonomisk krise, og fører den ud i yderste konsekvens. Bogens dystopiske univers er godt beskrevet, og især beskrivelserne af livet i byerne giver uhyggelige billeder i læserens hoved. Sproget er godt, og universet og handlingen er godt skruet sammen. ..Bogen er vanvittig aktuel, ikke mindst i forhold til flygtningedebatten, og stiller nogle vigtige moralske spørgsmål til samfundets opbygning og hvor langt man kan/skal gå for at overleve. Absolut værd at læse.”

Læsehestmed fantasy