Reservedelenes By

Forlag: Høst & Søn

Artur og hans kone er mætte af dage, og de har derfor valgt at blive sendt tilhimmels. Jonas står på kanten til det voksne liv, og skal igennem sin certificering for at finde ud af, hvilket job, han skal bestride de næste mange år. Vinge lever på jorden, Terra, hvor hver dag er en kamp for overlevelse og en kamp for at undgå høsterne, der kommer efter terrafolkets organer, som der er hårdt brug for i svævebyerne. De to verdener, Terra og svævebyerne, er skarpt adskilt, men lægen Shoan finder ud af, på hvilken måde folket i svævebyerne er afhængige af Terrafolket. Virkeligheden er grusom og fuld af skjulte konspirationer.

Anmeldelser

"FANTASTISK!!!"

Goodreads

"Alene anslaget er mesterligt ... Det er alt sammen godt fundet på ... Det (Urban-serien) er enkeltstående romaner, som er skrevet med nerve og kraft ... Godt er det!"

Politiken

"Ny vedkommende roman i Lise Bidstrups spændende "Urban"-serie, denne gang om overbefolkning og organdonation ... Velskreven  og samfundskritisk roman med et højt spændingsniveau og en overraskende slutning. Romanen efterlader læseren med et væld af spørgsmål om demokratiske værdier og holder effektfuldt et spejl op i forhold til magtforholdene i den virkelige verden ... Bogen anbefales bredt til reolerne med ungdomsbøger..."

Lektør

"Der er bid i Bidstrup, der denne gang leverer en skræmmende science fiction, eller er det en fremskreven model af vores egen verden? ... De sidste sider dyrker spænding, tragedie og uhygge – og en uventet magtovertagelse ... Især er det uhyggeligt, fordi Bidstrups nye univers ikke er så langt fra vores nuværende ... Reservedelens by er grufuldt velgennemtænkt."

Bogvægten

"Man kan i Reservedelenes by mærke en stor bekymring for den sociale ulighed og et politisk engagement, som virkelig bliver siddende i kroppen efter læsningen ... veltænkt, relevant og meget svær at slippe undervejs!"

Weekendavisen